Tips og tricks til nyt køkken

Nyt køkken banner

Nyt køkken? Hvor skal jeg starte?
Når du skal have nyt køkken, badeværelse eller andet, kan det være svært at finde rundt i de mange muligheder og løsninger. 

Først og fremmest kan det være en fordel, at man laver en liste over hvilke behov og krav man har til rummet. På denne måde undgår du hurtigt at lande i en masse faldgrupper, hvor du ender med at bruge unødvendigt mange penge på en løsning, som i sidste ende ikke gavner dig eller jer som familie. 

Derfor har Sensoform Køkkenhuset Aalborg udarbejdet denne artikel med gode råd, som kan hjælpe dig i din beslutningsproces.

Hvad har jeg i virkeligheden brug for? 

Vi kender det alle sammen. Skabet i køkkenet, som er fyldt med udstyr, som ikke bliver brugt. Derfor anbefaler vi, at man får sorteret og smidt ud. Det som du ved, at der ikke er blevet brugt de sidste par år bør gemmes væk. Skabsplads kan tit og ofte være en mangelvare i dagligdagen. Ved at man får tømt godt ud i skabene, åbner det nemlig også op for at vælge kvalitet frem for kvantitet i din indretning. 

Der skal ikke spares!

Som forbruger vil du nok tænke, at enhver sælger vil anbefale, at du ikke vælger de billige og nemme løsninger. Hos Sensoform Køkkenhuset Aalborg har vi 31 års erfaring med køkkener og badeværelser. Erfaringen fortæller, at køkkenet er husets samlingspunkt. Vi bruger utroligt mange timer i et køkken, da køkkenet i dag også benyttes som opholdsrum. 

Et nyt køkken skal kunne holde i mange år. Derfor er det en god idé, at man vælger gode og slidstærke materialer fra start, så man ikke skal ud og købe nyt køkken igen inden for den nærmeste fremtid.

Et køkken er ikke bare et køkken

Et køkken kan sammenlignes med en arbejdsplads. Et køkken består grundlæggende af en kold zone samt et vådt og varmt område. Mellem hvert af disse områder er der mange arbejdsopgaver og rutiner, som kræver, at der minimum skal være 120 cm fri arbejdsplads for at det fungerer optimalt. Det er vigtigt, at tage højde for denne afstand. 

En anden ting man bør overveje, er køkkenets højde. Få højden tilpasset din dine behov, så du får en ergonomisk korrekt arbejdsstilling.

Sensoform køkken

På billedet er GD Cucine indfarvet hvid glas vist.

Lad fantasien og drømmene blive til virkelighed

Tænk fremad. Måske er dine behov anderledes om nogle år, måske der sker familieforøgelse i din husstand. Der er utallige muligheder for at indrette et unikt køkken, som du kan sætte dit eget præg på. Forudsætningen er dog, at du tør at tage springet og tænke anderledes. Både i stil såvel som form og farver. 

Skil dig ud og lad dine drømme blive til virkelighed!

En bordplade er ikke bare en bordplade

Bordpladen er den flade i rummet, som bliver udsat for mest slid. Bordpladen kan sammenlignes med husets motor. Derfor er det en god ide, at man ikke vælger det første og bedste. Derfor anbefaler vi, at man får noget professionel og kompetent rådgivning omkring dette. Sensoform tilbyder naturligvis sparring og rådgivning omkring bordplader og køkkenet som helhed.