Sådan monterer du selv skærmbeskyttelse på din mobiltelefon

skaermbeskyttelse mob

Skærmbeskyttelse er yderst effektiv måde at beskytte din mobils skærm på. Designet på din telefon bliver ikke berørt, og du beskytter den samtidig mod ridser og revner.
Skærmbeskyttelse er ikke bøjeligt ligesom beskyttelsesfilm er det. Derfor er det meget vigtigt, at du sætter det korrekt på.
Skærmbeskyttelse er op til 9 gange så hårdt som almindeligt glas. Så det er med andre ord super effektivt til at beskytte mod ridser og revner såvel som almindeligt dagligdags slid.
Læs mere om effektiviteten af skærmbeskyttelse her.

Montering af skærmbeskyttelse

Sluk din mobil før du sætter din skærmbeskyttelse på, så er det nemmere at se eventuelt skidt og støv, der måtte sidde på skærmen. Det kan desuden anbefales at vaske hænder inden man går i gang, og også sikre sig at det bord, man sidder ved, er rent – igen for at undgå snavs på skærmen.

  1. Rengør din skærm med den medfølgende rengøringsklud og tør den derefter grundigt af med mikrofiberkluden. Skærmen skal være helt tør og fri for støv og snavs. Brug det medfølgende klistermærke til at fjerne de få støvkorn, som stadig befinder sig på skærmen – ellers risikerer du, at boblerne ikke forsvinder helt!
  2. Riv forsigtigt beskyttelses folien af din skærmbeskyttelse, og undgå at sætte fingre på både mobilskærmen og den side af din skærmbeskyttelse, som skal sidde fast på skærmen.
  3. Påsæt din skærmbeskyttelse på mobilskærmen. Den letteste måde at få det til at sidde helt præcist på, er at få glassets udskæringer til at passe med fx homeknap eller højttaleren på telefonens skærm.
  4. Tryk forsigtigt på skærmbeskyttelse, og glassets hærdning vil begynde. Er der luftbobler, kan de fjernes ved at trykke dem ud mod kanten af skærmen. Brug en finger eller flere til nogenlunde hårdt at presse boblerne ud.

Lad glasset hærde i 24 timer, hvor telefonen bør bruges med forsigtig og undlad at tage cover på så længe.

Så nemt er det!

Luftbobler, der ikke vil gå væk, skyldes, at der er støvkorn under glasset, som ikke blev fjernet inden påsætning. Når du køber skærmbeskyttelse, følger der et klistermærke med, som skal bruges til at fjerne de små støvkorn. Når du har gjort skærmen ren med microfiberkluden, vil der stadig være støvkorn på skærmen. Dem fjerner du ved at duppe let med klistermærket på skærmen, så de sætter sig fast på klistermærket – det er meget vigtigt at gøre dette. Herefter er du klar til at montere din skærmbeskyttelse.