Hvilken film skal jeg se?

Hvilken film skal jeg se 1

Vi kender det alle og havner alle i situtationen gang på gang, hvilken film skal jeg se i aften? Du kan bruge uendelige timer på at scrolle igennem de forskellige feeds hos de mange streamingtjenester uden at finde noget.

Det bliver man hurtigt træt, og derfor er en langt bedre løsning at besøge eller søge efter websites der laver filmlister med anbefalinger i bestemte genre, med bestemte skuespillere og/eller på bestemte streamingtjenester som Netflix eller Viaplay.

En god måde at finde disse filmlister på er at søge i Google på f.eks. “bedste film på netflix” eller “bedste actionfilm”. Du vil helt sikkert blive inspireret og kan finde en film du gider at se i aften.

5 film du skal se inden du dør

Da jeg ikke vil lade dig gå tomhændet fra denne artikel får du også en lille filmliste med her, med 5 film du bare skal se i din levetid. Har du set dem, så kan du bare gå videre med ovenstående tip for at finde ud af hvilken film du skal se. Har du ikke set dem, så SKAL du gøre det som det første – alle er de i top 100 på IMDb’s top rate movies liste.

Good Will Hunting

Good Will Hunting handler om en ung mand der har særlige evner han kan nemlig løse langt de fleste matematiske opgaver uden så meget som at blinke. Hans problem er bare at han ikke gider bruge sine evner til noget godt og hænger hellere ud med sine venner, drikker og tager forskellige små jobs for at komme igennem tilværelsen.

En dag bliver han dog opdaget og i stedet for at komme i fængsel bliver han tilbudt at hjælpe en matematikprofessor og at han skal gå til psykolog en gang om ugen. Det siger han ja til, men det bliver en udfordrende tid for alle parter og dog alligevel starten på en ny tilværelse for ham.

En Verden Udenfor / Shawshank Redemption

Denne film har i evigheder ligget nummer 1 på IMDb’s “Top Rated Movies”-liste og bare det er nok til at man skal se den. Ifølge de over 2 millioner stemmer der er afgivet på filmen, er det altså den bedste film de nogensinde har set, og jeg må være tilbøjelig til at give dem ret, selvom en god film også afhænger meget af stemningen man er i.

Filmen handler om en bankmand der bliver dømt for at have slået hans kone og hendes elsker ihjel, selvom han selv påstår han er uskyldig. Han bliver dømt til livsvarigt fængsel, men finder hurtigt ud af hvordan man klare sig i et fængsel og får bedst mulige vilkår. Han har dog ingen intensioner om at blive i fængslet. Det er spændende rejse man følger denne bankmand på og hvordan hurtigt tilpasser sig.

Schindlers Liste

Schindlers liste sætter fokus på en vigtig og forfærdelig tid i vores historie. Det er en fortælling der er et lyspunkt i de forfærdelige år som 2. verdenskrig strakte sig over. Endnu bedre gør det filmen at den er autentisk og baseret på en rigtig historie om en mand der reddede 1100 jøder fra at blive gasset.

Den fortæller historien om en succesfuld fabriksejer i Polen, der som krigen udvikler sig bliver bekymret for hele hans arbejdsstyrke som er af jødisk afstamning. Derfor beslutter han sig for at redde de jøder fra den visse død. Filmen er sort og hvid.

Forrest Gump

Du kender måske citater som “Life is like a box of chocolate, you never know what you gonna get” eller “Run forrest, run!”. Begge er de fra filmen forrest gump, som er fyldt med mange gode citater og sætninger ligesom disse.

Det er personen Forrest Gump, spillet af Tom Hanks, man første gang møder siddende på et bustoppested ventende på en bus, der begynder at fortælle sin livshistorie til de fremmede han sidder ved siden af. han fortæller hele historien fra han bliver født til det punkt hvor han sidder på busstoppestedet. Det er en gribende og sjov fortælling fra start til slut.

De Urørlige

Denne franske film har taget verden med storm og fortæller også en sand historie. Den er rørende, sjov og livsbekræftende. Den handler om en mand der er kommet til skade i en paragliding ulykke og blevet lam fra nakken og ned. Han er rig og har alt hvad man kunne drømme om, men er alligevel blevet bitter grundet hans situation.

En unik jobsamtale til en ny plejer han skal have, udvikler sig til meget mere. En uventet ansøger får jobbet og det udvikler sig til et unikt venskab der giver Phillipe livsglædes og -lysten tilbage.

Nu har du opskriften til et par gode filmaftener, hvis du da ikke allerede har set disse film. Ellers søg inspiration i de mange filmliste rundt på nettet.