Vil du prøve kræfter med at booke rejse selv – at arrangere, planlægge og booke, så får du her en guide:
Hvor mange penge vil du bruge på rejsen?
Du skal beslutte dig for hvor mange penge din rejse totalt må koste. Dit budget har stor betydning for hvor du kan rejse hen.
Destinationen
Når du har fundet ud af hvor mange penge du kan bruge på rejsen, skal du finde din destination.
På Travelmore.dk kan du få inspiration til din næste rejse.
Find de bedste flybilletter
Når du har fundet din destination, skal du finde dine flybilletter. Skal du have de bedste og billigste flybilletter, så er det noget du skal bruge lang tid på.
For at finde en god og billig flybillet, kan det være en fordel at holde godt øje med prisernes udvikling i en periode. Flybilletterne kan stige og falde flere tusinde af kroner hver dag og er typisk dyrest i weekenden.
Visum og Vaccination
Derefter skal du undersøge hvilke krav det pågældende land stiller til Pas & Visum. Og om der er behov for vaccinationer inden rejsen. Undersøg i god tid inden din rejse, om dit pas er gyldigt, og om det indeholder blanke sider til eventuelle visa og indrejsestempler.
Du skal være opmærksom på, at nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i et antal måneder ud over rejsens varighed.
Selv om du allerede er klar over hvad der stilles af krav, så tjek altid for en sikkerhedsskyld Udenrigsministeriets opdaterede anvisninger.
Mht. vaccinationer så bør du kontakte egen læge for info om hvilket vaccinationer der er nødvendigt.
Rejseforsikring
Med en rejseforsikring kan du fx få hjælp, hvis du mister din bagage, bliver syg eller skal transporteres hjem efter en skade. En rejseforsikring ligger imellem 900-1.400 kr. afhængig af forsikring og selvrisiko, det er billigere end at tegne en separat forsikring
Når du køber din flybillet, bliver tilbudt at købe enten en rejseforsikring eller bare afbestilling. Her skal du være opmærksom på, om du ikke allerede er dækket via dit forsikringsselskab.
Hoteller
Så er det blevet tid til at finde ud af hvor du vil bo. Mulighederne er uendelige. For at finde det helt rette hotel er du nødt til at have styr på, hvad du helt præcist forventer dig af dit ønskede ophold. Tænk f.eks. over, hvad der betyder mest. Lav en liste, hvor du vurderer, hvad der er vigtigst ved hotellet og hvad, der er mindre vigtigt. Det gode ved at booke hotel online er, at der som regel er en masse information om de hoteller, som man kigger på.
Mange rejsende vælger nemlig at anmelde deres hoteller, når de kommer hjem. Og mens man sagtens kan vælge et hotel med en almindelig ‘rating’, så bør hoteller under gennemsnittet som regel afvises. Der er en grund til, at de er dårligt anmeldt. Hold derfor høje med andres vurderinger af hotellerne, men vurdér heller ikke kun ud fra det.
Hvad skal du have med?
Husk altid at tjekke på forhånd, hvor meget, og hvad du må rejse med ved det pågældende flyselskab, så du ikke ender med at stå i lufthavnen og pakke om. Derudover er det altid en god ide at tjekke vejret, inden du begynder at pakke til din tur.