Når du surfer rundt på Facebook fra en computer, så tænker du nok ikke over, at der findes en række forskellige ‘tricks’ i form af genvejstaster, som du kan bruge til at surfe rundt på Facebook og gøre forskellige ting hurtigere.
Genvejstaster på Facebook
Facebook har lavet nogle genvejstaster som du kan bruge, når du surfer rundt på Facebook fra en computer. Dette gør det hurtigt og nemt at udfører forskellige handlinger på Facebook.
En af de helt smarte tricks er, når du skal skrive til en bestemt ven og skal til at lede efter personen, eller trykke ned i chatfeltet for at søge – du kan bare trykke på ‘q’, så popper den en boks frem, hvor du straks kan søge på personens navn og trykke enter for at åbne samtalen med den pågældende person.
Alle Genvejstaster
Q = Søg på en ven at skrive til
P = Opret nyt opslag
J = Rul til næste opslag
K = Rul op til forrige opslag
L = Like opslag
C = Kommenter opslag
Piletaster = Vælg hvilke emoji du vil bruge til Like
Mulighederne er mange og det spare tid
Der er rigtig mange muligheder med disse genvejstaster, uanset om det bare er for at kigge igennem opslag på tidslinjen, eller om du bruger Facebook til mere erhvervsmæssige sammenhænge. Det kan være du driver et erhverv og har rigtig meget kommunikation med kollegaer, kunder, leverandører og andre parter via. Facebook Messenger – så er det da super rart, at man hurtigt kan finde en person ved blot at trykke på ‘q’, for så at søge på navnet og trykke enter.
Eller er du mere ham/hende der ofte deler et nyt opslag med din hverdag eller andet på din væg? Så kan du altså nemt og hurtigt oprette et nyt opslag ved bare at trykke på ‘p’. På den måde popper ‘nyt opslag’ boksen frem midt på skærmen, hvor du nu nemt kan vælge at uploade et billede, en gif eller bare skrive en opdatering.
– Så du slipper du for at rulle op i toppen!
Bladre igennem din tidslinje og interager nemt – kun med tastaturet
Når du er ude på din tidslinje, så spar på musen. Du kan trykke på ‘J’ for at rulle til næste opslag, som automatisk bliver placeret perfekt på skærmen, så det er nemt at læse opslaget – ikke noget med at rulle med musen for at kunne læse det hele.
Tryk på ‘L’ for at få emoji frem til at afgive en reaktion på opslaget og brug piletasterne til højre og venstre, og slut med at trykke enter for at vælge emoji som reaktion til opslaget.
Tryk på ‘K’ for at rulle op til forrige opslag.
Tryk på ‘C’ for at skrive en kommentar til opslaget. Straks når du trykker ‘C’, ruller skærmen automatisk ned til kommentar feltet og gør dig klar til at skrive. Dvs. du kan skrive din kommentar med det samme du trykker ‘C’, ikke noget med at trykke i kommentarfeltet med musen. Smart, ikke?