Findes der noget mere livsbekræftende end babylatter? Vi tror det næppe. Heri artiklen disker vi op med gode råd til, hvordan du kan lokke den magiske lyd frem fra din baby. Ikke dårligt, var?
At høre en baby grine er det bedste i hele verdenen. Det synes vi i hvert fald. En babys grin er så autentisk, sødt og rent, at det går lige i hjertet på en. Derfor er grinet hos babyer også noget, som rigtig mange af os jagter.
Hvis du er en af de mange, der elsker lyden af babylatter, så er du landet det helt rette sted. Herunder præsenterer vi dig nemlig for 5 måder, hvorpå du vil kunne få baby til at grine.
Kild baby
Rigtig mange babyer er kildesyge. Hvis du derfor kilder baby blidt på maven eller andre steder på kroppen, vil det formentlig resultere i en dejlig klukken.
Sjove ansigter er et hit
Andreas Bo må være et kæmpehit hos babyer, for sædvanligvis er sjove ansigter noget af det, der får babyer til at grine allermest. Ydermere plejer det kun at være en fordel, hvis man tilsætter lidt underfundig lyd, mens man tester grænserne for, hvad ens ansigtsmimik er i stand til.
En flyvetur er bomben
Hvis du ligger dig på ryggen og løfter din baby med dine ben og arme, så skal du bare se løjer. En flyvetur er nemlig noget af det, som baby elsker allermest, hvorfor det ofte vil resultere i en masse smil og grin. Derudover så får du forbrændt lidt kalorier imens. Det er jo ren win-win.
En rideranketur
En rideranketur plejer også at være en effektiv leg, når det kommer til at få baby til at grine. Hvis du ikke ved, hvad en rideranketur er, kan vi fortælle, at det er en leg, hvor man placerer baby på låret og bevæger dette stille og roligt op og ned for at imitere bevægelsen fra en hests ryg.
Titte-bøh holder altid hos babyer
Titte-bøh er en sikker vinder, når man skal have baby til at grine. Legen er simpel og foregår således: Gem dit ansigt i dine hænder og lav pludselig en bevægelse, mens du siger: “Titte-bøh.” Gør du dette, så skal du bare se løjer. Sædvanligvis udløser denne leg nemlig det ene grineflip efter det andet hos småbørn.
Tak til Babyhelp
Ovenstående artikel er produceret med assistance fra Babyhelp.dk, der klæder nybagte og kommende forældre på til forældrerollen. Hos Babyhelp.dk kan du blandt andet finde et utal af produktguides samt en masse viden om babyer.