Vil du være journalist er der tre steder, du kan uddanne dig: Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og den mest kendte, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. I Roskilde optages du på et (højt) karaktergennemsnit, I Odense efter en motiveret ansøgning og efterfølgende samtale. I Aarhus kan du komme til optagelsesprøve, uanset gennemsnit, men til gengæld er den berømt og berygtet for at være svær. Årligt er omkring 1.000 mennesker til prøven – kun de 250 bedste bliver optaget.
Så hvordan forbereder du dig bedst muligt? Det ser vi nærmere på her.
1. Lær at skrive godt
Det er en forudsætning for at have en chance til optagelsesprøven, at du skriver godt; formentlig en del bedre end gennemsnittet. Læs bøger om journalistiske skrivemåder og grammatik. Øv dig på at tage en masse informationer og forvandl det til en artikel, skrevet efter nyhedstrekanten.
2. Følg godt med
Vær opmærksom på nyhederne, lær navnene på de vigtigste politikere og mediechefer. TV 2 News magasinerne “Bezzerwisserne” og “Presselogen” er en god start. Få dine bedsteforældre til at fortælle dig lidt om markante personligheder fra gamle dage. Kig også på nogle af de største danske virksomheder og læg mærke til, hvilke af dem, der har gjort sig bemærket det sidste års tid og hvorfor.
3. Undgå de mest almindelige sprogfejl
Nogle fejl i det danske skriftsprog er udbredte. Du bør have den rigtige brug af dem liggende på rygraden. Her er nogle eksempler og korte forklaringer:
Hans/sin/hendes: Hans og hendes henviser til en anden person.
“Han tog hans hat og gik” = Han tog en anden mands hat og gik.
“Han tog sin hat og gik” = Han tog sin egen hat og gik.
Af/ad:
Af bruges om en bevægelse væk fra noget.
Ad bruges om en bevægelse langs med noget eller målet for en bevægelse.
“Hun steg af bussen” = Hun steg af bussen og gik væk fra den.
“Han kørte ad den store vej” = Han kørte på vejen.
Nogen/nogle
Nogen bruges i betydningen nogen som helst, nogle er et udefineret antal.
“Har du nogen penge? = Har du nogen som helst penge?
“Ja, jeg har nogle penge” = Ja, jeg har et udefineret beløb.
Lægge/ligge
Lægge bruges om bevægelse, ligge om stilstand.
“Jeg lægger bogen på bordet. Der kommer den til at ligge i flere uger” = bogen bevæger sig for at kunne ramme bordet, men efterfølgende bevæger den sig ikke.
4. Brug tiden fornuftigt
Du kan ikke nå at forberede dig på alt omkring optagelsesprøven, så brug tiden fornuftigt. I e-bogen “Bliv journalist” får du tips og tricks til din forberedelse og gode råd til selve optagelsesprøven. Den er skrevet af en journalist, der bestod den svære prøve i første forsøg.
Få et gratis kapitel af e-bogen “Bliv journalist” her